Foreningsaften

Hej alle medlemmer!

Aalborg Skyttebreds indbyder til Foreningsaften!

 

Det kommer til at foregå i vore lokaler på Vesterkæret skole, 9.10.2017 kl. 19:00

 

Og hvad handler det så om?

Joh, vi er jo en forening, eller en klub, om man vil. Og sådan en størrelse er kun hvad vi selv gør den til.

Vi vil derfor gerne give så mange som muligt muligheden for at hjælpe med at præge klubben i en retning, så det bliver et fedt sted at komme, så vi får så meget aktivitet som muligt, og så nye medlemmer bliver hjulpet så godt i gang som muligt.

 

Vi har i år haft en imponerende og lækker opbakning til vores aktiviteter, og det er derfor vi på samme år kan afholde:

- Nationalt terrænpistol stævne

- Nordjysk mesterskab på riffel

- Internationalt IPSC stævne

- Landsstævne 2017

 

Det har været helt fantastisk at se den opbakning, og at være sammen med jer, og især LS2017 har vi høstet meget anerkendelse for!

Det vil vi gerne bygge videre på, faktisk vil vi gerne:

- Sikre at der er solide tovholdere og folk nok på de aktiviteter vi allerede har

- Give plads til at starte nogle nye initiativer op, både hvor I synes det ville være gavnligt, og hvor vi i forvejen tror vi kunne være bedre

- Give plads og tid til at nye kan komme med i aktiviteter (fx vagtordning, instruktører, praktiske opgaver) og kan få uddannelse og indføring i passende takt

 

Derfor er denne foreningsaften for alle der allerede indgår i arbejdet med klubbens opgaver og aktiviteter, og for alle som gerne vil deltage og være med til at præge klubben.

Hvem er IKKE velkomne? Jaeh… deet… øh… Det ved jeg sgu ikke lige. DU er i hvert fald velkommen!

 

Tilmelding ikke nødvendig, men godt humør er påkrævet!

Landsstævne 2017

DGIs Landsstævne i skydning afvikles på vores baner i Dall fra torsdag den 29. juni til lørdag den 1. juli 2017.

Resultatlisterne fra stævnet opdateres løbende her på siden:

Baneskydning - 25 meter, 50 meter og 200 meter

Pistolterræn

Geværterræn

Skiverne fra riffelbanerne kan ses live her

50 meter Megalinks side

200 meter

Alle skiver kan også ses på www.skytteonline.se

Skt. Hans aften

Traditionen tro afholder vi Skt. Hans aften på skydebanen i Dall: fredag den 23. juni 2017.
Vi starter kl. 18, hvor tutten er vært ved pølser, øl, vand mm.

Kl. 20 tændes bålet.

Medlemmer og familie er hjertelig velkommen til en hyggelig aften i Dall.

Sæsonskifte

Så er tiden ved at være inde til at skifte fra vores indendørsbaner på Vesterkærets Skole til vores udendørs baner i Dall.
For pistolskytterne er sidste aften indendørs onsdag den 29/3-17 og første aften i Dall onsdag den 5/4-17. Herefter skydes hver onsdag i Dall på pistol.

For riffelskytterne er sidste aften indendørs torsdag den 6/4-17 og første aften i Dall onsdag den 12/4-17. Herefter skydes hver mandag og onsdag i Dall på riffel.

Tutten er som altid vært ved vand og Chips på sidste skydeaften indendørs.

Indvielse af klubhus

Ved du godt vi har fået nyt klubhus i Dall?

Vil du være med til at indvi det?
Det gør vi LØRDAG D. 28/1 2017 kl. 12:30 !

 


Der serveres lidt godt til ganen og også medlemmer af støtteforeningen, familie mv. er velkomne. Skriv lige på sedlen i Vesterkæret, hvor mange I regner med at komme, så vi ikke løber tør for mad.
Nåhja, og hvis du står lidt tidligere op, og kommer herud kl. 10:00, så kan du være med i vores generalforsamling - den holder vi nemlig den dag, nu vi alligevel er derude...