Megalink i Aalborg Skyttekreds

Efter juleferien starter vi op med at skyde på elektroniske skiver, Aalborg Skyttekreds har investeret i et nyt anlæg fra Megalink, det betyder at man i stedet for at skyde på de velkendte papskiver, nu skyder på elektroniske skiver og kan se resultatet af sine skud på en moniitor på standpladsen, samtidig er der opsat en skærm i klublokalet, så man der kan følge hvordan der bliver skudt på banerne. Nogle af klubbens medlemmer har brugt mange timer i juleferien til at få anlægget installeret, og efter en indkøringsperiode, skulle det give klubbens medlemmer nogle af de bedste forhold i Nordjyland. På anlægget kan man både skyde pistol og riffel på 10 og 15 meter distancerne.